![]() |
Max Matthiessen indgår partnerskab med Replik
__________________________________________________________________________________________
Max Matthiessen indgår et strategisk samarbejde med rådgivningsvirksomheden Replik for at styrke vores rådgivning til både virksomheder og medarbejdere. Samarbejdet kombinerer Max Matthiessens specialiserede ekspertise inden for pension, forsikring og sundhed med Repliks juridiske kompetencer, og giver vores kunder adgang til en helhedsorienteret løsning, hvor både økonomiske og juridiske forhold tænkes sammen.
De vigtigste beslutninger for virksomheder og medarbejdere kræver både økonomisk og juridisk indsigt. Når man planlægger pension eller træffer beslutninger om forsikring og fremtid, er det sjældent nok at se isoleret på enten økonomi eller jura. Det kræver en sammenhængende tilgang for at sikre optimale løsninger. Gennem samarbejdet får vores kunder gratis juridisk rådgivning fra Repliks specialiserede jurister samt rabat på skræddersyede juridiske dokumenter som testamente, fremtidsfuldmagt og ægtepagt.
Det betyder, at vores kunder nu kan få sammenhængende, specialiseret rådgivning på tværs af økonomi, forsikring og jura med den samme garanti for uvildig rådgivning, som de er vant til.
En naturlig forlængelse af vores værdier
Hos Max Matthiessen arbejder vi for at levere de mest optimale løsninger til vores kunder; løsninger, der er uafhængige og bygger på specialiseret rådgivning. Med Replik har vi fundet en partner, der deler vores værdier om at beskytte kundernes interesser og levere højeste kvalitet i rådgivningen.
”Hos Max Matthiessen arbejder vi for at skabe sikkerhed og overblik for vores kunder – ikke kun økonomisk, men også i de beslutninger, der rækker langt ind i fremtiden. Derfor er samarbejdet med Replik et naturligt skridt for os.” siger Søren Brinch, CEO i Max Matthiessen Insurance Brokers.
Begge virksomheder deler nemlig en ambition om at gøre det komplicerede enkelt og skabe tryghed gennem rådgivning, så vores kunder altid kan føle sig sikre på at tage de helt rigtige beslutninger for deres nutid og fremtid.
“Vi ser et stærkt match i samarbejdet med Max Matthiessen. De arbejder målrettet for at beskytte deres kunders økonomi og fremtid – og det ligger helt i tråd med vores mission om at gøre juridisk tryghed tilgængelig for alle,” siger Thomas Funch, administrerende direktør i Replik.
Har du spørgsmål til samarbejdet?
Kontakt os for at høre mere om, hvordan det nye samarbejde kan skabe værdi for både dig som medarbejder eller leder.
